Abildgårdens Venner

Sognets Abildgård
Det er nu halvandet år siden vi plantede 70 frugttræer på kirkens område. 24 i Gåsehaven og 46 i det grønne område ved Sognegården.

Kun ét træ har givet op, et kirsebærtræ er blevet udskiftet med et paradisæbletræ. Så nu er der 25 forskellige sorter. Og de har navneskilte på, så man kan se hvilke træer man har for sig.
I Gåsehaven blev der i foråret 2024 fræset og sået blomsterfrø. Det gav sidste sommer et smukt blomsterflor mellem træerne. Nu vil det vise sig, om de har spredt frø, så vi også får blomster i år.
Der var frugt på en del træer allerede sidste år, så vi forventer en frugthøst i år. Der er i hvert fald mange blomster.
Abildgårdens venner har troligt luget, vandet, beskåret og bundet grene ned. Nu venter vi spændt på resultatet.
Alle er velkomne til at gå en tur i Sognets Abildgård.
For Abildgårdens venner
Hans Pors Simonsen