Har du set til dit æbletræ i dag?

Har du set til dit æbletræ i dag?

Har du set til dit æbletræ i dag?

# Nyheder

Har du set til dit æbletræ i dag?

Har du set til dit æbletræ i dag?

Sikkert ikke, der er mange andre vigtige ting at ordne i hverdagen.

Men har du et æbletræ, der giver frugt, kan det være til stor gavn og glæde for hele familien.

Desværre er det ofte sådan, at man ikke får dem plukket i tide. Æblerne falder ned og bliver skadet, og så kan de sikkert ikke bruges. Det kan de nu godt. Jeg besøgte en ciderproducent i England for mange år siden. Han havde meget høje æbletræer, så jeg spurgte, hvordan han dog fik dem plukket? ”Jeg venter, til de kommer ned”, var svaret, ”så er de rigtig gode til at lave most af – og cideren bliver rigtig fin”.

Men normalt er det godt at holde sit træ i en lav højde, så det er nemt at plukke.

Hvis først frugten er faldet ned, så er det slut med holdbarheden. Høje træer kræver høje stiger og det kan godt være risikabelt.

Hvis man får sine æbler plukket, kan man have glæde af dem hele vinteren. Nogle sorter egner sig bedst til most eller æblekompot, mens andre med den rette opbevaring kan holde sig helt til maj måned. Og det er en stor glæde at kunne hente sine egne æbler ind på bordet.

Als har jo en stolt tradition som ’æbleø’, hvorfra der i tidligere tider blev eksporteret skibslad ninger af æbler. I vore dage er der stadig mange frugttræer, men det kniber noget med udnyttel sen af de saftige frugter.

Ved Nordborg Kirke blev der i 2023 plantet 70 frugttræer i det, vi kalder Abildgården. De bliver passet af et lille hold frivillige (Abild gårdens Venner), og træerne begynder nu at give frugt. Vi vil gerne inspirere og give gode råd til bedre udnyttelse af hjemmeavlet frugt. Det foregår efter Høstgudstjenesten 4. oktober, hvor vi i Sognegården serverer æblekage og demonstrerer forskellige måder til opbevaring og udnyttelse af frugt. Desuden vil der være smagsprøver på æblesorter, æblemost, æbleci der, æblecidereddike, æblekompot, æblemar melade og tørrede æbler.

Kom og bliv inspireret!

Hans Pors Simonsen

Du vil måske også kunne lide...

Tontoft 3A

6430 Nordborg 

Kom i kontakt med os

23610094

hjemmeside@nordborgkirke.dk