Hilsen fra Sognepræsterne

Hvad jeg gerne ville sige til mig selv som konfirmand…

Tillykke til de nye konfirmander!

At være ung, nærmest endnu barn, er en tilstand som er forbundet med forventning og glæde for mange, men også usikkerhed: Hvad venter der forude? Kan jeg finde ud af det der med at være ung? Opfører jeg mig på den rigtige måde? Er jeg pæn nok? Er der noget, de andre har forstået, som jeg ikke selv har?

Vores konfirmander er netop trådt ud af kirkedøren. Og til dem, som hvert år, tænker jeg som præst over, hvad det vigtigste er, jeg kan give dem med på vejen. - Hvad kunne jeg selv have tænkt mig at få med, dengang jeg var konfirmand?

Hvert år ser jeg det som min vigtigste opgave at vise konfirmanderne, at der er plads til alle på deres vej ud i livet. Det kan godt være, at ungdommen og fremtiden kan føles som et ukendt ingenmandsland, men ingen går alene; vi har menneskene omkring os at dele livet med og støtte os til, og vi er fulgt og elsket livet igennem af Gud, lige præcis som vi er.

Det budskab har alle brug for at høre indi mellem, og er det, jeg har søgt at formulere i konfirmandsalmen ”Levende, Bævende, Fuld af mod”, som vores organist, Stine Möglich har sat musik til:

”Her er dit afsæt, så spring da trygt, og vid, at det bedste er givet: Snubler du, falder du, svæver du frit, du er elsket og elsket for livet”-

Sognepræst Sophie-Lønne Hundebøll